Sogneudflugt til Holmegaard Værk og Rønnebæksholm

Sogneudflugt til Holmegaard Værk og Rønnebæksholm

Sogneudflugt til Holmegaard Værk og Rønnebæksholm

3. juni 2026 - 3. juni 2026

Sommerens sogneudflugt går til Nordens nye museum for kunsthåndværk og design, Holmegaard Værk, og Rønnebæksholm i Næstved.

I Holmegaard Værk modtages vi af en guide, som giver os en rundvisning på Værket – og som der står: Gør dig klar til at blive blæst omkuld af levende glaspustere, bliv bjergtaget af glaskunst i verdensklasse, gå på opdagelse i 42.000 stykker Holmegaard-glas og 6.000 stykker Kählerkeramik og oplev en international særudstilling i absolut topklasse.

Efter besøget på Holmegaard Værk spiser vi frokost på restaurant De Hvide Svaner i Karrebæksminde, inden vi kører videre til Rønnebæksholm Gods  Her får vi en guidet rundtur i bygningerne, ser Venligheden og den spændende urtehave, og vi hører om Rønnebæksholms historie. 

Vi mødes foran Sognegården på Vedbæk Stationsvej kl. 9.00 og forventer at være tilbage ca. kl. 17.45.

Prisen er kr. 400,- pr. deltager.

Køb af billetter foregår ved personlig henvendelse på kirkekontoret onsdag d. 6/5 - 18/5 kl. 11.00.

Evt. refundering af billetter kan ske senest d. 29/5 kl. 12.00.

NB: Da vi gerne tilgodeser vore egne sognebørn, kan folk fra udenbys sogne tilmelde sig d. 18/5 - 22/5.

Der er begrænsede pladser.

Vi glæder os til turen!
Aktivitetsudvalget

Du vil måske også kunne lide...

Vedbæk Kirke
Enrumvej 30
2950 Vedbæk

 

Vedbæk Kirkekontor
Vedbæk Stationsvej 9
2950 Vedbæk