
11/08/2025 0 Kommentarer
Fyraftenskoncert - Trio Arkada
Fyraftenskoncert - Trio Arkada

Vi starter efterårssæsonen ud med en fremragende fyraftenskoncert - den dansk-finske klavertrio Arkada i Vedbæk Kirke.
Trio Arkada vil ved denne koncert spille Maurice Ravels farverige, eksotiske og teksturrige klavertrio. Værket kræver en teknisk overlegenhed og et strukturelt overblik, som den unge virtuose trio med sikkerhed vil levere. Efter denne spilles et af triolitteraturens mesterværker, nemlig Dmitrij Shostakovichs anden klavertrio. En hjemsøgende første sats, en neglebidende scherzo, en majestætisk tredje sats inden den store finale hvor kaskader af toner og rytmiske klezme lignende refræner afbryder hinanden.
Trio Arkada er dannet af de tre musikere i 2021 under studier ved det anerkendte Sibelius akademi i Helsinki, Finland. De har siden optrådt ved flere festivaler og koncerter i henholdsvis Finland og Danmark.
Medvirkende:
David Munk Nielsen, klaver
Kasmir Uusitupa, violin
Artturi Aalto, cello
Kommentarer